Nordens Neuschwanstein

Nordens Neuschwanstein

Foto: Kolossos

Wismar - Foto: Alexander Koker

St. Georgen - Foto: Niteshift (talk)

Byporten Holstentor - Foto: GFDL

Mariekirken i Lübeck

3 Hansestæder

3 Hansestæder, 4 dage. Ring for pris.

En rejse til de gamle hansestæder Wismar, Schwerin og Lübeck,  hvor vi skal opleve byer som efter 41 år under DDR begyndte at rejse sig efter den tyske genforening. Wismar og Schwerin har genfundet pragten fra storhedstiden med stolte gavlhuse og de røde teglstens-katedraler knejser imponerende over byerne.  Vi bor i Bad Oldesloe, på Best Western Grand City Hotel Bad Oldesloe, et dejligt hotel med restaurant, bar og wellnessområde. Indkvartering på værelser med bad, toilet, hårtørrer, tv.
 
1. dag

Turen går efter pause ved grænsen med passende pauser undervejs til Bad Oldesloe for indkvartering og en dejlig middag.
 
Udflugter

En tur til Schwerin, delstatens hovedstad. Vi skal besøge slottet, som er byens vartegn, og som kaldes ”Nordens Neuschwanstein” som det ligger med sine guldskinnende tårne mit i Schweriner søen. Markedspladsen i byen er præget af det gamle rådhus, gavlhuse og løve mindesmærket, og den mægtige domkirke stikker frem bag den yndefulde søjlebygning.
 
En tur til Wismar, hvor vi på en byrundtur oplever et genopbygget Wismar, hvor det er byens middelalderlige gadestruktur med Nordtysklands største og smukkeste markedsplads på 10.000 m2 og 3 mægtige katedraler i sengotisk stil, der gør byen til noget helt specielt. St. Nikolai kirke står som kirke, på St. Marien står kun det 80 m høje tårn tilbage som vartegn for Wismar mens St. Georgen er åbnet i 2010 som kirke/kulturhus. Evt. mulighed for en havnerundfart i Wismar, hvor vi skal se de oversøiske havne, tømmer terminalen og kommer forbi den lille fiskerby Hoben.
 
4. dag

Inden hjemturen besøger vi Lübeck, hvor vi skal opleve Mariekirken, det smukke gamle rådhus, byporten Holstentor, saltlagret og meget meget mere. Der vil også være mulighed for en sejltur på Trave eller måske på den mere end 100 år gamle Elb – Lübeck kanal gennem sluserne. Herfra til Fleggaard indkøbscenter inden vi kører til vores hjemby efter dejlige feriedage.
  
Inkl. i prisen: Al kørsel, også udflugter, hotelophold på dobbeltværelse med bad/toilet og halvpension begyndende med aftenbuffet 1. dag og sluttende med morgenbuffet sidste dag, gebyr til rejsegarantifond, rejselederassistance, moms.
 
Ikke inkl. i prisen: Entréer, frokoster og drikkevarer.

 

 

Kom tilbage til oversigten over rejser her!