Sort Sol, 2 dage d. 3-4/10-12
På denne tur skal vi opleve det fantastiske fænomen sort sol. Vi tager i marsken med en lokal natur guide, og her skal vi opleve, hvordan millioner af stære søger overnatning i marsken og danner de ubeskrivelige formationer, der populært kaldes ”sort sol”. Vi bor på Hotel Ballumhus på dobbeltværelser med bad/toilet og tv.
1. dag
Når alle er samlet i bussen køres til den hyggelige by Tønder, hvor vi skal se det berømte apotek og Tønder kirke. Der bliver mulighed for at købe frokosten, inden vi fortsætter til Møgeltønder. Vi skal ind og se den rigt udsmykkede kirke, og vi kommer også forbi Schackenborg, så måske får vi et glimt af Prins Joachim og Prinsesse Marie og deres lille familie. Efter besøget i denne hyggelige by køres til Ballumhus, hvor vi indkvarteres, inden den lokale guide møder os og gør klar til at tage
os ud i marsken for at opleve ”sort sol”. Varm beklædning og fodtøj anbefales. Efter besøget i marsken serveres sen aftensmad på Ballumhus, og der er tid til hyggeligt samvær.
2. dag
Efter morgenmaden samles vi atter i bussen, og formiddagens udflugt går til Rømø, den største af vore Vadehavsøer. Her skal vi opleve de flotte kommandørgårde, som vidner om tidligere tiders rigdom på Rømø, og vi skal se de særprægede hvalhegn. Vi gør holdt i Lakolk ved Rømø lys, der er en hyggelig butik med brugskunst i mange afskygninger. Fra Rømø kører vi til Løgumkloster, hvor vi skal se kirken, der anses for at være blandt de skønneste middelalderkirker i Danmark. Herfra kører vi tilbage til vores hjembyer efter en dejlig ferie i det sønderjyske, hvor vi var vidne til et naturfænomen helt i særklasse.
Praktiske informationer:
Hoteladresse
Hotel Ballumhus Kro
Byvej 66
6261 Bredebro
Tlf. 74 71 64 23
www.ballumhus.dk
Afrejsedag Pris Tillæg for eneværelse
Onsdag d. 3/10-12 1.315,- kr. 200,- kr.
Inkl. i prisen
Al kørsel, også udflugter, rejselederassistance, hotelophold på dobbeltværelser med bad/toilet og halvpension begyndende med aftensmad 1. dag og sluttende med morgenmad sidste dag, gebyr til rejsegarantifond, moms og guide i marsken. Chaufføren fungerer som guide på denne tur.
Ikke inkl. i prisen
Entréer, frokoster og drikkevarer.
Valuta
Danske kr.
Opsamlingsrute: H
Hjemkomstrute: 8