Danmark & Sverige tag med Frørup Rejser

Nordsjælland og Skåne, 4 dage fra 21/7-12
 
En spændende rejse til dejlige Nordsjælland, som er betagende i sommerlandet. Der er rundvisning på Fredensborg Slot og rundtur i sommerfriske Skåne med besøg på Kullen. Vi bor i Hundested, hvor hav og fjord mødes. Hundested kro og hotel med gæstehus er centralt beliggende i byen nær havnen, hvor vi oplever den maritime atmosfære, når kutterne kommer hjem fra havet. Vi indkvarteres på dejlige dobbeltværelser med bad/toilet, tv, telefon og radio. Her er elevator, fjernsynsstue, dart, billard og motionsrum, sauna, spabad og overdækket svømmebassin.
 
1. dag
Når alle er samlet i bussen køres over Storebæltsbroen og direkte til Roskilde, hvor vi skal se den imponerende domkirke, hvor 39 af vores konger og dronninger ligger begravet. Fra Roskilde fortsætter turen nordpå gennem smukke landskaber langs Roskilde Fjord. Vi kommer til Frederiksværk, en dejlig handelsby med gammelt, hyggeligt bymiljø omkring kanalen, som forbinder Arresø med Roskilde Fjord. Efter besøget her fortsættes til Hundested, hvor vi indkvarteres. Inden middagen vil der være lejlighed til at tage denne dejlige by i nærmere øjesyn. Mange kunstnere har bosat sig her, og polarforskeren Knud Rasmussens mindestue kan besøges, ligesom man skal opleve Kikhavn, et idyllisk fiskerleje fra 1200-tallet.
 
Udflugter
En dejlig tur rundt i Nordsjælland. Vi kører til Fredensborg, hvor vi får en rundvisning på slottet, i orangeriet og i urtehaven  hvor de mange dygtige gartnere sørger for både blomster og grøntsager til den kongelige familie. Fredensborg slot er vores regentpars foretrukne bopæl og danner ofte ramme om officielle statsbesøg og familiebegivenheder i kongefamilien. Efter denne spændende rundvisning fortsætter turen øst om Esrom Sø til Esrum kloster, hvor vi gør holdt, så der mulighed for at gå en lille tur. Derefter køres til Gilleleje, hvorfra vi følger vejen langs nordkysten tilbage til Hundested.
 
En rigtig smuk tur, hvor vi kører til Helsingør og sejler til Helsingborg, hvorfra en spændende rundtur i Skåne begynder. Vi kommer gennem  Helsingborg, en spændende by, hvor der altid er et mylder af liv omkring færgerne og de mange spændende butikker. Vi ser Kärnan, det 34 m høje gamle borgtårn fra middelalderen og Knutpunkten og det smukke rådhus. Vi kører en tur gennem smukke landskaber og kommer til kysten, hvor vi oplever skønne sandbadestrande og forrevne klipper. På Kullen oplever vi den unikke kyst med røde gnejsklipper som rejser sig med 50-70 m høje lodrette vægge, og det er her vi ser Sveriges mest lysstærke fyr. Der har været ild i fyrene i flere tusinde år. Vi kommer gennem den berømte badeby Mølle, til pottemagerbyen Höganäs, som er berømt for den store og unikke produktion af keramik. Vi afslutter rundturen i Skåne med et  besøg i Sofiero Slotspark, en blomstrende oase ved Øresund, som især er berømt for den imponerende samling af  rrododendron. Herefter køres tilbage til Hundested til aftensmaden.
 
4. dag
Efter morgenmaden tager vi afsked med vores flinke værtspar, og turen går nu til Helsingør, hvor vi gør ophold ved Kronborg, så der bliver lejlighed til at nyde den smukke udsigt til Helsingborg og Sofiero Slot på den anden side af Øresund. Vi kører den smukke tur ad Strandvejen sydpå, hvor vi ser nogle af de mange imponerende strandvejsvillaer i millionklassen. Vi kommer til Rungstedlund, hvor forfatterinden Karen Blixen blev født og levede størstedelen af sit liv. Vi ser museet, inden vi igen samles i bussen og kører tilbage til vores hjembyer efter en spændende tur med mange gode oplevelser.
 
 
Praktiske informationer:
 
Hoteladresse
Hundested Kro og Hotel
Nørregade 10
3390 Hundested
Tlf. 47 93 75 38
www.hundested-kro.dk
 
 
Afrejsedag                                       Pris                     Tillæg for eneværelse
Lørdag d. 21/7-12                            2.998,- kr.           300,- kr.
 
Inkl. i prisen
Al kørsel, også udflugter, hotelophold på dobbeltværelser med bad/toilet og halvpension begyndende med aftensmad 1. dag og sluttende med morgenmad sidste dag, gebyr til rejsegarantifond, færge, broafgift og moms. Chaufføren fungerer som rejseleder på denne rejse.
 
Ikke inkl. i prisen
Entréer, frokoster og drikkevarer.
 
Valuta
Danske kr.
og svenske kr. til udflugten i Skåne.
 
 
Opsamlingsrute: G ( se nedenfor)
 
Hjemkomstrute: 7 ( se nedenfor)
 
 


Opsamlingsrute G   Hjemkomst 7
Assens Møllevej v/Netto 07.40   Assens Møllevej v/Netto 19.45
Billund busstop Grindstedvej v butikscenter 07.00   Billund busstop Grindstedvej v butikscenter 21.45
Bredebro v sydlige indkørsel til byen 05.35   Bredebro v sydlige indkørsel til byen 22.50
Esbjerg museumspladsen Nørregade 06.40   Esbjerg museumspladsen Nørregade 21.45
Fredericia banegård 08.00   Fredericia banegård 20.00
Fåborg rutebilstation 08.25   Fåborg rutebilstation 20.30
Grindsted rutebilstation 06.40   Grindsted rutebilstation 22.05
Haderslev, Hertug Hans Plads 07.15   Haderslev, Hertug Hans Plads 21.00
Horsens rutebilstation 07.00   Horsens, rutebilstationen 21.45
Kerteminde ved brugsen 09.30   Kerteminde ved brugsen 18.30
Kliplev afkørsel 73 v E45 06.30   Kliplev afkørsel 73 v E45 21.45
Kolding rutebilstation 07.45   Kolding rutebilstation 20.30
Kværndrup ved brugsen 09.20   Kværndrup ved brugsen 18.45
Middelfart banegård 08.15   Middelfart banegård 19.45
Nyborg vejerbod 10.00   Nyborg vejerbod 18.00
Odense Dannebrogsgade 09.00   Odense Dannebrogsgade 19.00
Ribe rutebilstation 06.10   Ribe rutebilstation 22.15
Ringe v. banegården 09.30   Ringe v. banegården 18.30
Ringsted ved Scandic hotel 11.30   Ringsted ved Scandic hotel 17.00
Rudkøbing v/ Ærøfærgen 08.30   Rudkøbing v/ Ærøfærgen 19.30
Silkeborg v. Shell Søtorvet 05.15   Silkeborg v. Shell Søtorvet 23.15
Skanderborg banegård 06.30   Skanderborg banegård 22.00
Skærbæk ved Netto 05.50   Skærbæk ved Netto 22.35
Slagelse ved trafikcenter 11.00   Slagelse ved trafikcenter 17.30
Svendborg v/ Ærøfærgen 09.00   Svendborg v/ Ærøfærgen 19.00
Tønder rutebilstation 05.15   Tønder rutebilstation 23.10
Tårnby Station 12.15   Tårnby Station …..
Ullerslev ved forsamlingshuset 09.45   Ullerslev v. forsamlingshuset 18.15
Varde rutebilstation 06.00   Varde rutebilstation 22.45
Vejen afkørsel 68 v. Mcdonald 07.15   Vejen afkørsel 68 v. Mcdonald 21.00
Vejle, Borgvold 07.30   Vejle, Borgvold 21.15
Ørbæk kro 09.45   Ørbæk kro 18.15
Åbenrå, Madevej P – plads 06.45   Åbenrå, Madevej P – plads 21.30
Århus musikhus 06.00   Århus musikhus 22.30

Book din rejse nu BOKS

Book din rejse allerede i dag hos Frørup Rejser!

Tilmeld / Afmeld nyhedsbrev BOKS

Tilmeld / Afmeld dig Frørup Rejsers nyhedsbrev her!

Frørup Rejsers historie BOKS

Vores historie - Frørup Rejser
Først og fremmest velkommen til Frørup Rejser, vi har mere end 36 års erfaring med busrejser i hele Europa.