Endagstur til Fejø

Søndag den 15. september & søndag den 28. september (ekstratur) 2019

Blot 15 minutter fra Nordlollands kyst ligger den lille sydhavsø, Fejø. Her ånder alt fred og idyl blandt frugtplantager og små charmerende bondehuse. Man får altid et smil med fra de lokale, når man færdes på øen, og måske er man heldig at spotte et af øens eventyrlige bamsetræer med store og små tøjdyr. 

Vi kører til Spodsbjerg og tager færgen til Lolland. Her kører vi en køn tur til Kragenæs, hvor vi skal sejle til Fejø. Når vi når i land, bliver vi mødt af en lokalguide, der tager med os rund på øen. Vi kører til øens kirke, der ligger smukt ved vandet og er bygget tilbage i 1200-tallet. På vores tur rundt på øen skal vi også se Dybvig Havn med de gyngende både og den rolige stemning. Noget af det, Fejø især er kendt for, er øens frugter. Jorden og klimaet på øen er ideelt til de mange frugttræer, så vi skal selvfølgelig også besøge et af øens mosterier. I den ene af øens to byer ligger Fejø Mølle, som vi også skal lægge vejen forbi. Den er nyrestaureret og kører stadig ved specielle lejligheder. 

Middagen spiser vi på den hyggelige Fejø Kro, der er en renoveret gammel firlænget gård. Her får vi serveret flæskesteg med tilbehør til hovedret, og til dessert får vi citronfromage. 

Ud på eftermiddagen kører vi mod havnen og tager færgen tilbage til Lolland, hvorfra vi tager hjem ad samme rute som på udvejen. 

Pris pr. person inkl. tur, færger, guide & middag: 620,- kr.

Opsamling N, men 1½ time tidligere - Hjemkomst i Odense ca. kl. 19.30

 

(Bemærk! Der kan forekomme ændringer i afgangstider. Det er altid tidspunktet i din faktura der er gældende.)

 

OPSAMLING N

09.00 Svendborg ved Ærøfærgen

08.45 Kværndrup busstop v. motorvejsafk.

08.30 Ringe v. busstop v. OK-Tank/Lidl

08.20 Årslev motorvej p-plads

08.00 Odense, Dannebrogsgade 

07.45 Langeskov ved kroen

07.40 Ullerslev v. busstop v. forsamlingshus

07.35 Aunslev ved busstop 

07.30 Sprotoften ved busstop v. Toyota 

07.25 Nyborg ved vejerboden

07.20 Pilshuse ved bageren

07.15 Vindinge forsamlingshus

07.10 Refsvindinge ved busstop v. Friskolen

07.05 Ørbæk ved kroen  

07.00 Frørup ved Frørup Rejser

 

Kom tilbage til kalenderen for endagsture ved at KLIKKE HER.