Endagstur til Jul på Humlemagasinet

Onsdag den 13. november 2019

Humlemagasinet er et stort kulturcenter, hvor man kan besøge en stor dukkesamling, Sigfred Pedersen Museet og et humlemuseum. Hvert år til jul er der også en stor juleudstilling, hvor de gamle bygninger bliver pyntet fra gulv til kvist.

Når alle er samlet i bussen, kører vi til grænsen, hvor vi har ca. en time til at handle ved Fleggaard, inden vi kører til Løgumkloster, hvor vi får en 2-retters middag. 

Om eftermiddagen kører vi til Humlemagasinet, hvor vi både har adgang til juleudstillingen og de tre museer. I udstillingslokalerne kan vi se 10 overdådige juletræer, der konkurrerer om at blive kåret til årets flotteste træ. I Dagmarsalen kan vi få inspiration til julebordet blandt de 20 forskelligt pyntede middagsborde. Her er smukke stel, drillende nisser og fredfyldte engle blandt de mange dekorationer. I de private stuer kan man besøge caféen, der sælger kaffe, lagkage og andre lækkerier. Hvis man har lyst, kan man også besøge stedets museer. På dukkemuseet er der udstillet over 130 porcelænsdukker af både royale og berømte personer. Man kan bl.a. se medlemmer af forskellige europæiske kongehuse, Victor Borge og karakterer fra nogle af H.C. Andersens eventyr. I Sigfred Pedersen Museet kan man se avisartikler, plader og andre effekter fra den fynske digters liv. Et udvalg af hans digtsamlinger ligger frit fremme, så de besøgende kan slå sig ned og nyde en stille poetisk stund. På humlemuseet kan man se billeder og effekter fra stedets handel med humle og tobak, der stod på i mere end 100 år. 

Ud på eftermiddagen mødes vi atter i bussen og kører mod vores hjembyer. 

Pris pr. person inkl. tur, middag og entré: 565,- kr.

Opsamlingsrute O - Hjemkomst i Odense ca. kl. 18.00

 

(Bemærk! Der kan forekomme ændringer i afgangstider. Det er altid tidspunktet i din faktura der er gældende.)

 

OPSAMLING O

07.00 Svendborg ved Ærøfærgen

07.15 Kværndrup busstop v. motorvejsafk.

07.30 Ringe v. busstop v. OK-Tank/Lidl

07.40 Årslev motorvej p-plads

08.00 Odense, Dannebrogsgade

07.45 Langeskov ved kroen

07.40 Ullerslev v. busstop v. forsamlingshus

07.35 Aunslev ved busstop 

07.30 Sprotoften ved busstop v. Toyota 

07.25 Nyborg ved vejerboden 

07.20 Pilshuse ved bageren

07.15 Vindinge forsamlingshus

07.10 Refsvindinge ved busstop v. Friskolen 

07.05 Ørbæk ved kroen

07.00 Frørup ved Frørup Rejser

 

Kom tilbage til kalenderen for endagsture ved at KLIKKE HER.