Endagstur til Langelandsfortet

Torsdag d. 9. april, Koldkrigsmuseum Langelandsfort

 

Er du vild med kanoner, kampvogne og krigsskibe, så tag med på denne tur til Langelandsfortet, hvor du kan komme helt tæt på nogle af Den Kolde Krigs store krigsmaskiner, der kæmpede til lands, til vands og i luften. Man kan også fordybe sig i museets udstillinger – bl.a. historien om de to danske spioner der blev ”glemt” i Polen og om den verdensberømte danske fotograf, Jacob Holdt, der var agent for den sovjetiske efterretningstjeneste KGB.

Vi starter dagen med at køre en rundtur på Tåsinge, hvor vi bl.a. ser Elvira Madigans grav og Valdemars Slot. Undervejs gør bussen holdt, så vi kan komme ud at se de skønne omgivelser og seværdigheder, Tåsinge har at byde på. Rundturen på øen sluttes af med en frokost, inden vi kører videre til Langelandsfortet.

En guide tager os med rundt på det store område og fortæller historien om museet og nogle af maskinerne. Langelandsfortet stod færdigbygget i 1953 og havde til formål at forhindre fjendtlige flådestyrker i at trænge op i Storebælt. I 1997 åbnede Koldkrigsmuseum Langelandsfort, og der er løbende kommet flere maskiner til samlingen. I dag kan vi bl.a. se minestrygeren Askø, ubåden Springeren og kanonbunkers med trange mandskabsrum. Inden vi kører retur mod Fyn, får vi lidt tid på egen hånd.

 

Pris pr. person inkl. 2-retters middag, entré og rundvisning ………………………………………………………… kr. 595,-

 

Opsamling B, men 1 time senere - Hjemkomst i Odense ca. kl. 18:00

 

OPSAMLING

B

Svendborg v. Ærøfærgen

10.00

Ringe v. p-plads v. OK-tanken

09.30

Odense, Dannebrogsgade

09.00

Langeskov v. kroen

08.35

Ullerslev v. forsamlingshuset

08.30

Nyborg v. vejerboden

08.15

Ørbæk v. kroen

08.00