Foto: odensesommerrevy.dk<br>

Foto: odensesommerrevy.dk

Bustur til Odense Sommerrevy

Lørdag d. 25/5 2019 på Engen i Fruens Bøge

Odense Sommerrevy har på få år slået sit navn godt og grundigt fast som en af landes populæreste revyer. Sidste år var over 20.000 tilskuere inde at se Eng-manden, Å-konen og Vollsmosekongen, og mange måtte gå forgæves efter en plads på tilskuerrækkerne. I 2019 kan vi for fjerde år i træk opleve sang og latter i de dejlige omgivelser på Engen. 


Vi ankommer ved det store revytelt til middag, hvor vi alle får udleveret en picnickurv med bl.a. laks med rygeostcreme, hønsesalat med bacon, minitærte og citronlinse. Hertil får vi udleveret en drinkbillet. 


Kl. 15:00 går dette års stjernehold på scenen. Holdet består af gengangerne Vicki Berlin, Thomas Mørk og Niels Olsen. Vicki Berlin har medvirket i underholdningsprogrammer på tv og i revyer landet over, men på scenen i Odense har hun især gjort sig bemærket som teenage-pigen Camilla. Thomas Mørk har haft en del seriøse roller på tv, bl.a. i Krøniken. Men når han står på en revyscene, er hans galskab og gummiansigt næsten ikke til at stoppe. Især når han står der sammen med sin ”revymakker”, Niels Olsen, der er kendt af både store og små i hele Danmark. Han er ikke alene en af landets sjoveste skuespillere – han ved også, hvordan man charmerer en hel sal med sin smukke sangstemme. Sofie Lassen-Kahlke er ”den nye pige i klassen”, men med sine evner for sang, dans og underholdning passer hun perfekt ind i gruppen. Revydirektøren og manden bag Odense Vinterrevy, Lars Arvad, står også på scenen, hvor han får rig mulighed for at lade sin livslange passion for revy nå helt ud til bagerste række. Manden, der prøver at holde en smule styr på de sprælske skuespillere, er kapelmester Morten Wedendahl. Det bliver en hård opgave, men med sin årelange erfaring skal han nok sørge for en god eftermiddag til hele Danmarks nye sommerrevy. 


Pris pr. pers. inkl. tur, picnicmenu, 1 drinkbillet og A-billet….kr. 949,-


Opsamling og hjemkomst – se tider på fakturaen