Foto: Pixabay

Endagstur til Samsø

Søndag den 25. august 2019

Dejlige Samsø, øen som har det hele. Unik natur, idylliske landsbyer, børnevenlighed, råvarer og kunstnermiljø samt energivenlighed. Samsø har nemlig førertrøjen på, når det gælder om at blive co2 neutral.

Når alle er samlet i bussen, går turen via Vejle og Horsens til Hov, hvorfra vi skal sejle kl. 09.30 til Samsø. Overfarten varer ca. 1 time, og formiddagskaffen kan købes om bord. 

Vel ankommet til Samsø køres til den sydlige del af øen herunder Kolby Kås, Brattingsborg Gods med store jordtilliggender og gennem Ørby til Tranebjerg, øens hovedstad. Vi kører til det hyggelige Flinchs Hotel, hvor vi nyder en lækker 2-retters middag. 

Efter middagen fortsætter vores rundtur på Samsø. Vi kommer den kønne tur via Langør og Besser, og vi skal se dyvelstenen og opleve Nordby, som er utrolig hyggelig med majstang og gadekær. På den nordlige del af øen kan vi komme op på øens højeste punkt, Ballebjerg, hvorfra der er en pragtfuld udsigt til Jylland, inden vi kører tilbage til Sælvig, hvorfra vi skal sejle kl. 15.45. 

Under overfarten til Hov er der mulighed for at købe en forfriskning og fra Hov køres direkte tilbage til Fyn efter en oplevelsesrig dag. 

Pris pr. person inkl. tur, færge og middag - kr. 545,-

Opsamling M - Hjemkomst i Odense ca. kl. 19.00

(Bemærk! Der kan forekomme ændringer i afgangstider. Det er altid tidspunktet i din faktura der er gældende.)

 

OPSAMLING M

05.30 Svendborg ved Ærøfærgen 

05.45 Kværndrup busstop v. motorvejsafk.

06.00 Ringe v. busstop v. OK-Tank/Lidl

06.10 Årslev motorvej p-plads

06.30 Odense, Dannebrogsgade

06.15 Langeskov ved kroen 

06.10 Ullerslev v. busstop v. forsamlingshus

06.05 Aunslev ved busstop 

06.00 Sprotoften ved busstop v. Toyota

05.55 Nyborg ved vejerboden

05.50 Pilshuse ved bageren

05.45 Vindinge forsamlingshus

05.40 Refsvindinge ved busstop v. Friskolen

05.35 Ørbæk ved kroen

05.30 Frørup ved Frørup Rejser

 

Kom tilbage til kalenderen for endagsture ved at KLIKKE HER.