Foto: Kim Wyon, DenmarkMediaCenter

Foto: Kim Wyon, DenmarkMediaCenter

Foto: Kim Wyon, DenmarkMediaCenter

Foto: Kim Wyon, DenmarkMediaCenter

Foto: Mette Johnsen, DenmarkMediaCenter

Foto: Mette Johnsen, DenmarkMediaCenter

Foto: Skagens Kunstmuseer, DenmarkMediaCenter

Foto: Skagens Kunstmuseer, DenmarkMediaCenter

Skagen

Skagen – året rundt, 3 el. 4 dage - Ring for pris

Skagen er en oplevelse året rundt. Om det er i rimfrost eller 20 graders varme, er der masser af oplevelser.

Vi bor på Foldens hotel, et hyggeligt hotel, som ligger centralt for enden af gågaden og i dejlig nærhed af havnen. Alle værelser har bad/toilet, og der er restaurant, cafeteria og viseværtshus.

4 dags rejsen

På vores 4 dags rejse, som vi kører året rundt, skal I opleve Voergård Slot, Kandestederne, Råbjerg Mile, Den Tilsandede Kirke, Drachmanns Hus, besøg på Skagens Museum samt på en byrundtur til havnen og forbi Klitgården. En formiddagstur i byen, hvor vi ser kirkegården og kunstnernes grave, ligesom der bliver tid på egen hånd i byen. En eftermiddagstur til Gl. Skagen, hvor vi går en tur i byen og kommer op på det højeste punkt, en tur ud på Grenen, hvor vi ser Drachmanns grav og kører en tur med Sandormen. En aften køres solnedgangstur til Gl. Skagen, hvor vi ser solen gå ned i horisonten, samt en tur til Ørnereservatet, ”Ørnens Verden”, hvor vi ser de prægtige fugle. En særdeles spændende rejse, med hyggeligt samvær og god mad på toppen af Danmark.

3 dags rejsen

Denne rejse køres i lavsæsonen En hyggelig og særdeles billig 3 dags rejse til Skagen, hvor I oplever Kandestederne, Råbjerg Mile og Den Tilsandede Kirke, hvor vi desuden skal smage den berømte Skagenssnaps. Derudover skal vi ud på Grenen og køre med Sandormen, ligesom vi skal se Michael & Anna Anchers Hus. 

Ring og få en mere detaljeret beskrivelse af begge rejser.

Inkl. i prisen: Al kørsel, også udflugter, hotelophold på dobbeltværelser med bad/toilet og halvpension begyndende med aftensmad 1. dag og sluttende med morgenmad sidste dag, gebyr til rejsegarantifond og moms. Chaufføren fungerer som rejseleder på denne rejse. 

Ikke inkl. i prisen: Entréer, frokoster og drikkevarer.

 

 

Kom tilbage til oversigten over rejser her!