Kalmar og Øland, 5 dage fra d. 11/7-12
En dejlig rejse til herlige Sverige, med spændende udflugter til Øland, Glasriget og Mørrumsåens spændende laksehus. Historisk set er det gammelt dansk land, vi besøger, og når vi besøger Kalmar Slot, kan vi nærmest mærke historiens vingesus. Vi bor i den gamle fæstningsby Kalmar, på Calmar Stadshotell, på dobbeltværelser med bad/toilet og tv. Hotellet ligger meget centralt i byen, tæt ved både seværdigheder og gågaden, hvor der er en masse spændende forretninger. På hotellet er der restaurant, bar, hyggelig tv-lounge og elevator.
1. dag
Når alle er samlet i bussen køres over Storebæltsbroen og videre til Amager, hvorfra vi skal over Øresundsbroen til Sverige. I Sverige kører vi den spændende tur på tværs af Skåne gennem smukke landskaber med de typiske røde huse og mange stengærder. Vi kører til Mørrum, hvor vi gør holdt ved Laxens Hus ved Mørrumsåen. Stedet er verdensberømt på grund af det gode laksefiskeri. Der bliver mulighed for at gå en tur langs den brusende å, inden vi igen samles i bussen og kører til Kalmar, for indkvartering på vores hotel, hvorefter vi mødes til en dejlig middag.
Udflugter
En spændende tur til Glasriget, området vest for Kalmar, hvor vi skal ind og se, hvordan de fine ting bliver forarbejdet på et af de berømte glasværksteder, Orrefors. Der bliver lejlighed til at købe af de fine produkter i glasbutikken, og vi skal også besøge galleriets flotte udstilling. Det er samtidig en smuk rundtur i området udenfor Kalmar. Vi skal på en rundtur i Kalmar som vi uløseligt forbinder med Kalmarunionen fra 1397. Vi ser den imponerende domkirke, gamle velbevarede træhuse, den imponerende bymur med byporte og byparken med eksotiske træer og buske. Vi går en tur gennem Gamla Stan, og vi skal ind og opleve Kalmar Slot, som er en utrolig stærk befæstning med volde, bro, bastioner og mure, et imponerende anlæg. Der er mulighed for på egen hånd at se Lensmuseet, hvor hovedattraktionen er det gode skib ”Kronan” som sank i 1676 ved Øland.
Vi kommer på en spændende tur over den smukke bro til Øland, hvor vi ser de karakteristiske små firkantede stubmøller og et spændende landskab. Vi kommer rundt på det sydlige Øland og ser smukke landskaber på Alvaretten, som ikke findes magen til andre steder. Vi ser Borgholm Slotsruin, som er resterne af slottet, der nedbrændte i 1806. Vi skal også besøge kongens smukke sommerslot Solliden, hvor der er mulighed for at gå en tur i den smukke park, som er anlagt i italiensk, engelsk og hollandsk stil af dronning Victoria. Her er der også mulighed for at købe eftermiddagskaffe med kage eller vafler til, inden vi samles i bussen og kører tilbage til Kalmar.
Ydermere skal vi på en tur til det nordlige Øland, også en tur med store naturoplevelser. Vi skal se Byrums Rauker hvorfra der er udsigt til den blå jomfru, og vi skal opleve Neptuns Agre, som er store strandarealer med rullesten og skifer lag. Vi kommer helt ud til fyrtårnet Lange Erik ved den nordlige ende, ligesom vi skal på besøg i Troldeskoven, som er formet af den evige blæst, der regerer på Øland. Her ser vi et anderledes Naturum med en masse små hytter, som hver især viser en speciel del af dyrelivet eller naturen. Øland er et helt specielt landskab som ikke kan beskrives – det skal opleves.
5. dag
Efter morgenmaden tager vi afsked med Kalmar for denne gang, og vi kører nu ad andre veje tilbage mod Danmark. I Helsingborg skal vi ind og se den smukke slotspark ved Sofiero Slot. Parken rummer i tusindvis af sommerblomster, roser, stauder og rododendron. Slottet var Dronning Ingrids fars yndlingsslot og det ligger med en blændende smuk udsigt til Sjællands kyster. Efter dette spændende besøg fortsætter turen med færge over Øresund og tværs over Sjælland tilbage til vores hjembyer.
Praktiske informationer:
Hoteladresse
Calmar Stadshotell
Stortorget 14
391 20 Kalmar
Tlf. 0046 480 49 69 00
www.profilhotels.se
Afrejsedag Pris Tillæg for eneværelse
Onsdag d. 11/7-12 3.750,- kr 700,- kr.
Inkl. i prisen
Al kørsel, også udflugter, rejselederassistance, hotelophold på dobbeltværelser med bad/toilet og halvpension begyndende med aftensmad 1. dag og sluttende med morgenmad sidste dag, færge og broafgifter, gebyr til rejsegarantifond, moms og diverse udenlandske vejskatter og afgifter.
Ikke inkl. i prisen
Entréer, frokoster og drikkevarer.
Valuta
Svenske kr.
Opsamlingsrute: G (se nedenfor)
Hjemkomstrute: 7(se nedenfor)
| Opsamlingsrute | G | Hjemkomst | 7 | |
| Assens Møllevej v/Netto | 07.40 | Assens Møllevej v/Netto | 19.45 | |
| Billund busstop Grindstedvej v butikscenter | 07.00 | Billund busstop Grindstedvej v butikscenter | 21.45 | |
| Bredebro v sydlige indkørsel til byen | 05.35 | Bredebro v sydlige indkørsel til byen | 22.50 | |
| Esbjerg museumspladsen Nørregade | 06.40 | Esbjerg museumspladsen Nørregade | 21.45 | |
| Fredericia banegård | 08.00 | Fredericia banegård | 20.00 | |
| Fåborg rutebilstation | 08.25 | Fåborg rutebilstation | 20.30 | |
| Grindsted rutebilstation | 06.40 | Grindsted rutebilstation | 22.05 | |
| Haderslev, Hertug Hans Plads | 07.15 | Haderslev, Hertug Hans Plads | 21.00 | |
| Horsens rutebilstation | 07.00 | Horsens, rutebilstationen | 21.45 | |
| Kerteminde ved brugsen | 09.30 | Kerteminde ved brugsen | 18.30 | |
| Kliplev afkørsel 73 v E45 | 06.30 | Kliplev afkørsel 73 v E45 | 21.45 | |
| Kolding rutebilstation | 07.45 | Kolding rutebilstation | 20.30 | |
| Kværndrup ved brugsen | 09.20 | Kværndrup ved brugsen | 18.45 | |
| Middelfart banegård | 08.15 | Middelfart banegård | 19.45 | |
| Nyborg vejerbod | 10.00 | Nyborg vejerbod | 18.00 | |
| Odense Dannebrogsgade | 09.00 | Odense Dannebrogsgade | 19.00 | |
| Ribe rutebilstation | 06.10 | Ribe rutebilstation | 22.15 | |
| Ringe v. banegården | 09.30 | Ringe v. banegården | 18.30 | |
| Ringsted ved Scandic hotel | 11.30 | Ringsted ved Scandic hotel | 17.00 | |
| Rudkøbing v/ Ærøfærgen | 08.30 | Rudkøbing v/ Ærøfærgen | 19.30 | |
| Silkeborg v. Shell Søtorvet | 05.15 | Silkeborg v. Shell Søtorvet | 23.15 | |
| Skanderborg banegård | 06.30 | Skanderborg banegård | 22.00 | |
| Skærbæk ved Netto | 05.50 | Skærbæk ved Netto | 22.35 | |
| Slagelse ved trafikcenter | 11.00 | Slagelse ved trafikcenter | 17.30 | |
| Svendborg v/ Ærøfærgen | 09.00 | Svendborg v/ Ærøfærgen | 19.00 | |
| Tønder rutebilstation | 05.15 | Tønder rutebilstation | 23.10 | |
| Tårnby Station | 12.15 | Tårnby Station | ….. | |
| Ullerslev ved forsamlingshuset | 09.45 | Ullerslev v. forsamlingshuset | 18.15 | |
| Varde rutebilstation | 06.00 | Varde rutebilstation | 22.45 | |
| Vejen afkørsel 68 v. Mcdonald | 07.15 | Vejen afkørsel 68 v. Mcdonald | 21.00 | |
| Vejle, Borgvold | 07.30 | Vejle, Borgvold | 21.15 | |
| Ørbæk kro | 09.45 | Ørbæk kro | 18.15 | |
| Åbenrå, Madevej P – plads | 06.45 | Åbenrå, Madevej P – plads | 21.30 | |
| Århus musikhus | 06.00 | Århus musikhus | 22.30 |