© Miklos Szabos

Vild med dans – the musical

Lørdag den 25. april 2020 på Østre Gasværk Teater

Den verdensomspændende TV-succes Vild med dans kan nu ses som en musical spækket med stjernedansere, folkekære skuespillere og selvfølgelig masser af drama. Det er først gang nogensinde, at et teater har lavet en opsætning, der tager udgangspunkt i underholdningsprogrammet, der har samlet nationer verden over foran fjernsynsskærmen sæson efter sæson. 

Vi kører med en pause undervejs til København, hvor vi først skal ind på Menuen og nyde deres lækre buffet. Herefter går turen videre til Østre Gasværk Teater, der holder til i den tidligere gasbeholders unikke bygning. I den smukke sal skal vi se en moderne askepothistorie om håb, mod og livsforandrende oplevelser. I musicalen følger vi ganske almindelige personer, der deltager i Vild med dans. Vi følger deres udvikling gennem showet og dansen, og et liveorkester sørger for at levere musikken. I rollen som dansere ses Asta Björk, Michael Olesen og Morten Kjeldgaard. På scenen kan vi bl.a. også se Niels Ellegaard, Julie Agnete Vang og Camilla Bendix. Sidstnævnte har selv deltaget i Vild med dans i 2012, hvor hun dansede med Michael Olesen. Og det er også ham, hun danner par med igen – nu i rollen som Sara. 

Efter musicalen mødes vi i bussen, hvor vi får 1 sandwich med 1 øl/vand fra bussen, inden turen går tilbage til Fyn. 

Pris pr. person inkl. tur, bro, middag, billet og 1 sandwich med 1 øl/vand fra bus:1.225,- kr.

Opsamling & hjemkomst - se faktura.