Barlinek, Polen

AFLYST - Frørup Rejsers førsteprioritet er vores gæsters og medarbejderes sikkerhed og for at sikre størst mulig tryghed og ro for alle, har vi taget beslutningen om at aflyse denne rejse.

 

Barlinek, Polen - 5 dage - d. 16.-20. maj 2020

Kom med på en populær og attraktiv rejse til det hyggelige Barlinek i Polen, hvor du kan opleve den idylliske natur. Du kommer med på tur rundt i hele området, hvor vi skal besøge nogle forskellige byer med vores polske dansktalende guide. Vi bor på Hotel Barlinek – et dejligt hotel med klassisk indrettede værelser, som ligger helt nede ved byens smukke store sø.

1. dag Turen går gennem Tyskland og over grænsen til Polen med passende pauser undervejs. Barlinek ligger ca. 70 km. inde i Polen, så vi er fremme om aftenen til indkvartering og en dejlig middag.

 

2. dag: Vi skal på byrundtur i Barlinek til fods og i bus, hvor vi bl.a. skal se byens kirke med det flotte høje tårn. Undervejs fortæller guiden om polske skikke, som giver jer et bedre indblik på Polen og landets kultur. Det er også muligt, at få en dejlig afslappende sejltur på Barlinek Sø. Hen ad eftermiddagen tager vi en udflugt til slottet Przelewice, hvor man kan besøge den store park, der bl.a. har en flot indrettet botaniske have.

 

3. dag: Vi tager en køretur til byen Gorzow, som er en af de større byer i området og derfor har en masse forskellige forretninger at vælge imellem. Vi kører derefter den korte vej over til byen Witnica, hvor vi skal besøge det lokale bryggeri og få en rundvisning, samt prøve nogle lækre smagsprøver.

 

4. dag: I dag skal vi opleve Stettin, hvor vi besøger det lokale marked, hvor vi kan gøre et godt fund til billige penge. Vi kører en stor byrundtur i denne smukke havneby med den berømte Havneport og de Pommerske Fyrsters Slot. Vi besøger en krystalbutik, hvor man kan købe noget af det berømte polske krystalglas med hjem. Vi runder dagen af med et spændende besøg i katakomberne.

5. dag Efter morgenmad starter vi vores hjemrejse ad samme rute tilbage gennem Tyskland med passende pauser undervejs. Vi holder ind ved Fleggaard, inden vi kører det sidste stykke tilbage til Fyn.

 

 

Pris pr. pers. …… kr. 2.995,-                Tillæg for eneværelse …… kr. 500,-  

 

Inkl. i prisen: Al kørsel, også udflugter, hotelophold på dobbeltværelse med bad/toilet og halvpension, 1 øl/vand/glas vin til aftensmaden på hotellet, gebyr til rejsegarantifond, lokal guide, moms, diverse udenlandske vejskatter og afgifter.

Ikke inkl. i prisen: Entréer, frokoster og drikkevarer og sejltur på Barlinek Sø.

 

Opsamlingsrute: 1