Skagen - Toppen af Danmark

Oplev smukke Skagen, det nordligste punkt i Danmark, hvor to have mødes. Skagen har utroligt meget at byde på, og vi skal se nogle af de mest kendte seværdigheder.

 

Dag 1

Vi kører afsted mod Skagen med en god pause undervejs, hvor der kan købes kaffe fra bus. Der serveres kaffe og rundstykke til dem, som har bestilt. Vi holder en dejlig frokostpause ved Gudenåen, hvor der er mulighed for at købe lidt lækkert. Derefter går turen videre til Hvidsten og nordpå langs med Mariager fjord, og vi ender ved Foldens Hotel i Skagen. Her vil vi tage en byrundtur til havnen og komme forbi Klitgården, inden det bliver aftensmadstid.

 

Dag 2

I dag skal vi selvfølgeligt ind og se Den Tilsandede Kirke, som er en af Skagens mest kendte seværdigheder. Derefter vil vi tage videre til Råbjerg Mile samt Kandestederne, Skagens Museum og Michael og Anne Anchers hus. Dernæst er det tid til at tage retur til byen og holde frokostpause, inden vi skal opleve Skagen Bryghus, hvor der både er rundvisning og lækre smagsprøver.

Om aftenen tager vi på solnedgangstur til Gl. Skagen, hvor vi skal se solen gå ned i horisonten.

 

Dag 3

Vi skal på en flot udflugtstur til Gl. Skagen, hvor vi går en tur i byen og besøger kirkegården og kunstnernes grav. Vi fortsætter til Grenen, hvor vi kan se Drachmanns grav og kører en tur med Sandormen ud og ser, hvor Kattegat og Skagerrak mødes. Om eftermiddagen bliver der tid på egen hånd i byen.

 

Dag 4 Det er tid til at køre hjemad igen, men før vi forlader Jylland, kører vi hen til Rudbjerg Knude fyr og ser hvor fyret er blevet flyttet hen. Næste stop bliver ved Thorup Strand, hvor Gutterne fra Kutterne holder til. Her gør vi holdt i ca. 2 timer så der er tid til lidt lækker mad. Det er muligt at tage en madpakke med fra Foldens Hotel, som kan nydes her og de som vil, kan købe nogle fisk med hjem.

 

D. 19/7 - 4 dage

Pris pr. person ………4.275,-kr.           Tillæg for eneværelse ………..……900,-kr.

 

D. 14/9 - 3 dage

Pris pr. person ………2.150,-kr.           Tillæg for eneværelse ………..……200,-kr.

 

Inkl. i prisen: Al kørsel, også udflugter, hotelophold på dobbeltværelser med bad/toilet og halvpension, gebyr til rejsegarantifond, diverse vejskatter og afgifter.

Ikke inkl. i prisen:
Entréer, frokoster og drikkevarer. Kaffe/rundstykke fra bus 20,- kr. Skagens Museum 85,- kr. ved min. 20 pers. ellers 110,- kr. Sandormen 30,- kr. Skagen Bryghus 160,- kr. ved min. 15 pers. Madpakke 50,-kr.

Kaffe/rundstykke, Skagens Bryghus og madpakke skal bestilles ved tilmelding til turen.

 

Opsamlingsrute: 2

 

OPSAMLINGSRUTE

2

Svendborg v. Ærøfærgen

06:05

Ringe v. p-plads v. OK-tanken

06:30

Odense, Dannebrogsgade

07:00

Middelfart, p-plads v. motorvej afk. 58B (Strib)

07:45

Fredericia banegård

07:55

Vejle v. motorvej afk. 59, Hornstrup, DTC

08:30

Horsens V afk. 56 samkørsels plads.

08:45

Århus v. afk. 47 tilst samkørsels plads.

09:15