Endagstur til Sylt & Hindenburgdæmningen

Lørdag d. 19. september 2020, Sylt & Hindenburgdæmningen

 

Igen i år får vi mulighed for at komme med til Sylt, der også er kendt som tyskernes foretrukne feriemål. Denne gang er udflugten vendt på hovedet, så der nu er mere tid til at se den populære ø.

Vi starter med at køre til grænsen, hvor der er tid til grænsehandel. Herefter skal vi køre den smukke tur med biltoget, der tager os over Hindenburgdæmningen fra Niebüll til Westerland på Sylt. Det er den eneste fastlandsforbindelse mellem Sylt og Tyskland. Vi spiser frokost på en restaurant i Westerland, inden vi skal på en rundtur på øen.

Sylt har et meget varieret landskab. Mod vest strækker sig knapt 40 km sandstrande. Mod øst ligger Vadehavet, og på den nordlige del af øen finder man hedelandskab og store vandreklitter. Andre steder er der op til 50 meter høje lerklinter. Vi ser også mange af øens charmerende huse, der er bygget i frisisk stil. Sidst på eftermiddagen kører vi til færgen og sejler til Rømø på vores vej hjem.

 

Pris pr. person inkl. togtur, 2-retters frokost og færge ………………………………………………………………... kr. 730,-

 

Opsamling C, men 1 time tidligere - Hjemkomst i Odense ca. kl. 20:30

 

OPSAMLING

C

Svendborg v. Ærøfærgen

06.00

Ringe v. p-pladsen v. OK-tanken

06.30

Odense, Dannebrogsgade

07.00

Årup, p-plads v. motorvej afk. 55

07.30

Middelfart, p-plads v. motorvej afk. 58B (Strib)

07.45